Forside

RejserHave og NaturÅrets gang i billederNyttige LinksBag kameraet


 Thailand foto


 

 Galapagos 2010

 Malta 2009

 Grækenland 2007

 Afrika 2007

 Tyrkiet 2006

 Egypten 2006

 Spanien 2005

 Ecuador 2005


Thailand

19 dage i februar 2004

 

Vi ønskede at fejre vores kobberbryllup med en helt speciel rejse, og da datoen lå i februar faldt valget på Thailand på grund af klimaet. Solskin og dejlig varme.
Vi arrangerede vores tur gennem C&C Travel som  har et stort udbud af rejser til Asien.

Billederne fra Thailand er dias taget med filmkamera.
Derefter er de affotograferet digitalt. Kvaliteten er svingende og de har en tendens til at blive mørke.

 

Klik for stort kortFakta om Thailand (Klik på kortet for stort billede):
Thailand ligger i den sydlige del af Asien, mellem Myanmar (tidligere Burma) mod vest og Laos og Cambodia mod nord og øst. Mod syd har Thailand en kort grænse mod Malaisia. Den sydlige del af landet har Det Indiske Hav mod vest og Det Sydkinesiske Hav mod øst.

Bangkok er Thailands hovedstad og ligger midt landet. Når man spørger folk derude hvor mange mennesker der bor i Bangkok, får man svaret; Mange. Statistikken siger ca, 12 millioner. 

Klik for stort kortFlyvetid: Vi fløj fra København til Frankfurt og videre til Bangkok. 1½ + 10 timer (klik for kort).
På vejen derud har man en fantastisk udsigt over Himalaia bjergene !

Fra Bangkok fortsatte vi med tog til Chumpon (blå streg på kortet). Derfra med skib til Koh Phangan og Koh Samui (den gule streg) og endelig med fly tilbage til Bangkok.

Tidsforskel: Thailand er 6 timer forud for Danmark (om sommeren 5 timer).

Afstande: Største afstand nord-syd er ca. 1.500 km og øst-vest ca. 800 km.
Landet er meget smalt i den sydlige del - kun ca. 12 km på det smalleste sted.

Areal: 512.000 km2, altså ca. 12 gange Danmarks størrelse.

Valuta: 100 Thai Baht = 15,8 kroner   (21.10.2006)

Sikkerhed: Thailand er 'smilets land' og kriminalitetsraten er lav.
Kun længst mod syd, på grænsen til Malaisia, er der jævnligt sammenstød mellem det muslimske mindretal og politiet.
Læs altid udenrigsministeriets hjemmeside med 'rejsevejledninger' før du rejser.

Klima: Fælles for hele Thailand er at temperaturen ligger mellem 28 og 35 °C. Varmest i april.
Regntid: Regntid i Thailand betyder at der kommer meget kraftige byger men heldagsregn e ikke almindeligt.
Chang Mai (nord): Maj til oktober. Mest i august og september.
Bangkok (midt): Maj til oktober. Mest i maj, eptember og oktober.
Phuket (syd): Maj til oktober regner det rigtigt meget.

Man kan holde ferie i Thailand hele året men man skal huske at den høje luftfugtighed, især i regntiden, også spiller.
For nogle kan det føles ubehageligt.

 


 

Tog på 1. klasseTransport i Thailand: Mange vælger at flyve rundt i Thailand fordi afstandene er store.
Men snyd ikke dig selv for oplevelsen at køre i tog.
Vi kørte som nævnt med tog fra Bangkok til Chumpon, en strækning på 450 km. Det tager omkring 6 timer.
Med i prisen på under hundrede kroner var to måltider med varm mad og frugtjuice.
Rejsebureauet havde købt billetterne så vi kørte på 1. klasse. Hvis man vælger at køre på 2. eller 3. klasse skal man være forberedt på at den kulturelle oplevelse bliver endnu større - både på godt og ondt.

 

 

 


 

Befolkning: Thailand er et kongedømme, og kongehuset er
yderst populært.
Befolkningen er overvejende buddhister (94.6%). Andre religioner er muslimer (4.6%) og kristne (0.7%).
Vi fik en enestående oplevelse af kultur og befolkning i Chumpon, hvor der næsten ingen turister er.
Overalt mødte vi den thailandske smilende gæstfrihed. Det er så overvældende at man skal vænne sig til det - især når man kommer fra et land hvor man ikke sådan plejer at smile til alle folk man møder.

 

 

 

 


 

Klima: Når det regner i Thailand, så regner det rigtig meget. Men for det meste skinner solen, i hvert fald i de første måneder af året. Lad det ikke forhindre jer i at rejse i Thailand på alle tider af året.
Som det ses på billedet kan det også regne i februar.
Men da det er hurtigt overstået og samtidig meget varmt gør det ikke noget.

 

 

 

 

 


 

Naturen: Naturoplevelser var ikke vores rejsemål i Thailand. Fra toget fik vi et indtryk af naturen i den sydlige del af landet. Åbne opdyrkede landskaber afbrudt af jungle. Den nordlige del består mest af bjerge, så her er naturoplevelsen mere fremtrædende.

På øen Koh Pangang oplevede vi junglen og det at være langt fra alting. Fra den lille havn hvor vi ankom, tog det 1 time at køre de 16 kilometer ad noget der dårligt kan kaldes en vej, til den nordlige ende af øen.

Hotellet på øen Koh Pangan, hedder Baan Panburi, og består af en restaurant (den bedste vi oplevede) og en samling bambushytter. Der var kun koldt vand i hanen og sengen var hård, men placeringen midt i junglen opvejede det hele.