Madagascar

21 dage i august 2011


Foto album

Vi har endnu engang planlagt turen ved hjælp af en lokal guide. Firmaet Madagascar Tour Guide drives af Andry som faktisk hedder Falimanantsoa Andriniaina, så tak for forkortelsen ! En beskrivelse af turen kommer længere nede på siden.

Fakta om Madagascar (Klik på kortet for stort billede):
Madagascar ligger øst for Afrika, i det Indiske Ocean, på højde med Mozambique (klik for kort).

Der er cirka 400 kilometer åbent hav (Mozambique strædet) mellem Madagascar og Mozambique.

 

Flyvetid:Vi flyver derned med Air France fra Billund til Paris og videre til Madagascar. Samlet flyvetid 1.5 + 9.5 timer. Hjemturen går med Mauritius Air fra Madagascar til Mauritius og videre med Air France til Paris og Billund. Samlet flyvetid 1.5 + 10 + 1.5 timer. Se flyrute.

Tidsforskel: Madagascar er 2 timer foran Danmark. Om sommeren er det 1 time.
Hovedstaden: Antananarivo, i daglig tale blot Tana, ligger i 1200 meters højde, nogenlunde midt på øen.

Afstande: Største afstand nord-syd er ca. 1550 km og øst-vest ca. 550 km.
Areal: 587.000 km2, altså knap 14 gange Danmarks størrelse.

Valuta: 100 Ariary (MGA) = 0,25 kroner (01.06.2011).

Klima: Madagascar indeholder meget forskellige klimazoner.
Det centrale højland er dækket af regnskovsområde så det taler for sig selv. Det vestlige område er mere tørt mens det mod øst minder lidt om Danmark, blot varmere. Vinter/forårsmånederne er varme om dagen men det kan være koldt om aftenen og om natten. Husk en varm trøje og jakke.

Regntid fra december til marts med gennemsnitstemperaturer dag/nat på 27 og 15 °C.
Tør periode fra april til november med gennemsnitstemperaturer dag/nat er 20 og 5 °C.

 

 

 


Turens detaljer blev aftalt med Andry et halvt års tid før vi skulle afsted og derfor er vi heldige at få de bedste lokale guider i nationalparkerne. To af guiderne er nævnt i vores medbragte fuglebog ! På kortet markerer den røde farve flyruter og den blå er den vej vi har kørt.

De første par dage slapper vi af og tager på rundtur i hovedstaden Tana (Andry arrangerer gerne). Det er en interessant by med en spændende historie, men en enkelt rundtur er nok, for så har man set det der er værd at se. I Tana er der et godt 'Crafts Market' hvor man kan købe alt hvad en turist kan drømme om. I god kvalitet hvis man ser sig for.

 Herefter flyver vi ned til Tulear i syd-vest hvor den egentlige tur begynder. Vi bliver modtaget i lufthavnen af vores turguide og vores chauffør. Guiden er dygtig til at fortælle og forstår også at holde pauser. Det er vigtigt når vi skal være sammen i så mange dage. Chaufføren er meget dygtig og vi føler os helt sikre i den, til tider usikre trafik. Vi besøger Zombitse NP (nationalpark) og videre til Isalo NP hvor vi overnatter på et 5-stjernet hotel.

Video med klip fra genbegravelse og den til tider usikre trafik.

 

Dag 2: Heldagstur i Isalo NP.

Dag 3: Kort besøg i den kollektivt ejede Andringitra NP. Hvis man er lidt yngre end os, bør man tage den lange tur helt til toppen, men udsigten er også flot på den korte tur. Herfra videre til Ranomafana NP hvor vi straks efter ankomsten tager på aften-safari i skoven. Dyrene opfører sig anderledes i mørket og med en dygtig guide er det en spændende oplevelse.

Dag 4: Tidligt op til en lang tur i nationalparken. Sidst på dagen kører vi videre til Ambositra, en lidt større by syd for Tana. Om aftenen er folkemusik på hotellet.

Dag 5: Besøger vi et snedkerværksted hvor en mand fremstiller billeder af indlagt træ. Vi besøger også et stenværksted, men her køber vi kun en enkelt lille ting. Det er jo tungt at slæbe rundt på. Op ad dagen kører vi den lange tur tilbage til Tana.

Dag 6: Slap af dag i Tana, hvor vi får ryddet op i vores bagage, går tur i byen og spiser en god middag.

Dag 7: Der er tidlig afgang mod Andasibe NP. På vejen besøger vi den meget spændende Perieras Reptile Park (zoo med krybdyr) og senere også Island of Lemurs (Lemur øen) hvor man har mulighed for at komme helt tæt på Lemurerne. Eller også er det dem der kommer helt tæt på os. Igen aften-safari med endnu en meget dygtig guide.

Dag 8: Heldagstur i Andasibe NP. Et meget spændende sted som er beskrevet længere nede på siden.

Dag 9: Kører vi til Manambato søen hvor vi sejler ud til øen Ankanin´ny Nofy, som er en stor nationalpark. Her vores guide og chauffør ikke med.

Dag 10: Guidet tur rund i parken og sidst på dagen sejler vi videre op til Tamatave som er Madagascars største havneby. Her mødes vi igen med vores guide og chauffør.

Dag 11: Vi begynder dagen med at hæve kontanter til de sidste dage ude på Saint Marie, som er en større ø ca. 8 kilometer ud for Madagascars østlige kyst. Det viser sig senere at der faktisk er en VISA-automat på øen, men det var vores guide ikke helt sikker på.
Herefter kører vi ad en meget, meget dårlig vej, op til byen Soanierena-Ivongo og sejler over til Saint Marie. Her bor vi 5 dage på Hotel Libertalia. Det er et lille hotel med palmehytter lige ned til vandkanten. Det er ren Bounty-ferie og det er meget billigt sammenlignet med Mauritius, som ligger en times flyvning mod øst.

Efter nogle herlige dage her, hvor vi blandt andet er på hvaltur, flyver vi tilbage til Tana og videre hjem.


Nationalpark giver mulighed for at se og navnlig høre den største art af lemurer, kaldet Indri Indri. Den opretholder sit territorie ved at udstøde nogle meget høje kaldesignaler. Vi oplevede at stå lige nede under en gruppe da de gik i gang med deres territorieforsvar. Jeg havde både kamera og lydoptager klar. Lyden er overvældende. Den lille unge på de sidste billeder i videoen nedenfor er ikke med i hylekoret - den er bare søvnig og gaber.

Film med Indrier. Husk at sætte lyd på.

 

 

 

 


 

I det smalle stræde mellem Madagascar og den lille ø, Sainte Marie, er der store chancer for at se Pukkel-hvalerne  i deres ynglesæson. Strædet er kun 8 kilometer bredt og så lavvandet at hvalerne og de nyfødte unger er godt beskyttede mod spækhuggere. Pukkelhvalen kan blive op til 18 meter lang og veje 40 tons. De springer op af vandet og slår i overfladen med halen eller de meget lange forreste finner når de kommunikerer med hinanden. Desuden har de et avanceret lydsprog.
Ejeren af på hotel Libertalia (som vi boede på) var med til at starte det videnskabelige arbejde med registrering af pukkelhvaler i området, og turen er arrangeret af den videnskabelige organisation 'CetaMada' (cetamada.com).
Det kan anbefales at tage denne tur i stedet for nogle af de andre firmaer der udbyder ture. Blandt andet fordi der er en hval ekspert med på turen og så har de en ordentlig en ordentlig båd. Sikkerheden er også i orden. For de 350 kroner det koster for hver, får man en times foredrag og en sejltur på 5-6 timer.

 

Se video fra hvalturen herunder. Husk at sætte lyd på.