Haven
Fotoalbum
Fugle![]() |
Blomster![]() |
Insekter![]() |


Vi har meget glæde af vores have. Det er fristedet når vi kommer hjem fra arbejde, og på alle måder vores egen lille private verden. Det er stedet hvor vi bander over alt det arbejde der er ved en have. Men samtidig ikke vil undvære. Haven er indrettet på fuglenes og insekternes vilkår, men med en masse hyggekroge til os selv.

Det
er her man bare slapper af
- finder flotte fotomotiver
- og de mindste ting giver store oplevelser

Nedenfor er der beskrivelser af større projekter vi har lavet på huset og i haven.
Tilbygning til huset fra
2009. Vi byggede huset fuldstændigt om et par år efter vi købte det,
men vi glemte at tage hensyn til at der skulle være plads nok i
spisestuen. Den var også meget mørk. Så målet var at få mere plads
og lys og samtidig få glæde af solopgangen da den vender mod sydøst.
Drivhus af træ bygget i
2008 inspireret ud fra billeder af engelske væksthuse. Det skulle
ikke være et færdigkøbt drivhus med aluminiumsskelet, men hellere
noget i retning af et lysthus. Den ene væg er helt lukket, da den
vender mod nord, mens den side der vender mod havedammen har glas
næsten helt ned til jorden. For udsigtens skyld. Der er også god
mulighed for udluftning med døre i begge side og en dobbeltdør i
gavlen. Der er også vinduer øverst i begge gavle som vi kan lukke op
fra morgenstunden når vi ikke er helt sikre på hvor varmt det
bliver.
Dam med lille vandløb
anlagt i 2006. Idéen har været der længe og i flere år har vi haft
et stort dumt hul i græsplænen. Men da jeg skulle holde rund
fødselsdag det år, ville jeg gerne have det færdigt.
Træterrasse anlagt i 2003
inspireret ud fra en bog jeg engang læste, som vist nok hedder
"Amerikanske træterrasser". Bogen giver meget nøjagtige beskrivelser
af hvordan man kan bygge en terrasse af træ - men desværre uden at
tage hensyn til danske forhold omkring træsorter og mål med mere.
Til gængæld er bogen fuld af inspirerende billeder og tegninger, og
det er ud fra det, jeg har anlagt min egen terrasse.