Forside

RejserHave og NaturÅrets gang i billederNyttige LinksBag kameraet


 Afrika foto

 Afrika foto

 Afrika fugle

Afrika fugle

 Galapagos 2010

 Malta 2009

 Grækenland 2008

 Tyrkiet 2006

 Egypten 2006

 Spanien 2005

 Ecuador 2005

 Thailand 2004

 


Sydafrika -> Botswana -> Zimbabwe

17 dage i August/september 2007

 

Vi købte den færdige feriepakke hos Brandstup Travels. Men det sydafrikanske firma 'Livingstone Trails' står for planlægning og gennemførelse af turen lokalt.

Fakta om Sydafrika (Klik på kortet for stort billede):
Sydafrika udgør den allersydligste del af det afrikanske kontinent.
Mod nordvest grænser det op til Namibia, mod nord til Botswana og Zimbabwe og mod nordøst mod Mozambique og Swaziland.

Indesluttet i Sydafrika ligger den selvstændige nation, Lesotho. Mod vest finder man Atlanterhavet og mod øst Det Indiske Ocean.

Flyvetid:Vi fløj med Aeronautique Europe til Frankfurt og derfra med South African Airways til Johannesburg.
Samlet flyvetid 1½ + 11 timer.

Tidsforskel: Sydafrika er 1 time foran Danmark. Om sommeren er det samme tid.

Hovedstaden: Pretoria ligger lige nord for Johannesburg i den nordøstlige del af landet.
Afstande: Største afstand nord-syd er ca. 1500 km og øst-vest ca. 1600 km.
Areal: 1.220.000 km2, altså knap 28 gange Danmarks størrelse.
Valuta:
1 Rand (Zar) = 0,75 kroner 
(01.10.2007).
Sikkerhed:
Læs om dette emne på officielle hjemmesider.

Klima: Regntid fra december til marts med gennemsnitstemperaturer dag/nat på 27 og 15 °C.
Den tørre periode fra april til november med gennemsnitstemperaturer dag/nat er 20 og 5 °C.


Fakta om Botswana:
Botswana ligger i det sydlige Afrika omsluttet af land på alle sider. Mod vest og nord grænser det op til Namibia, mod nordøst grænser det teknisk set op mod Zambia (se kortet til højre). Mod vest grænser det på til Zimbabwe og mod syd mod Sydafrika.

Tidsforskel:
Botswana er 1 time foran Danmark. Om sommeren er det samme tid.
Hovedstaden hedder Gabarone som ligger på grænsen til Sydafrika.
Afstande: Største afstand nord-syd og øst-vest er ca. 1000 km.
Areal: 600.000 km2, altså knap 14 gange Danmarks størrelse.
Valuta: 1 Pula = 0,85 kroner 
(01.10.2007).

Sikkerhed:
Læs om dette emne på de officielle hjemmesider. Det er her vi opholdt os mest og de steder vi overnattede i nærheden af byer blev vi opfordret til at låse vores hytter eller efterlade værdigenstande i bilen.

Klik for stort kortKlik på billederne til højre for store kort. Området i den røde ramme er forstørret forneden og viser Okavango Delta, Chobe nationalpark og Vic Falls i Zimbabwe.

Klima: Regntid fra november til marts med gennemsnitstemperaturer dag/nat på 34 og 19 °C.
Den tørre periode fra april til august med gennemsnitstemperaturer dag/nat er 25 og 6 °C.

 


Fakta om Zimbabwe:
Zimbabwe er nabo til Botswana og er omsluttet af land på alle sider. Mod vest Botswana,  mod nord mod Zambia. Mod øst grænser det op til Mosambique og mod syd mod Sydafrika.

Tidsforskel:
Zimbabwe er 1 time foran Danmark. Om sommeren er det samme tid.
Hovedstaden hedder Harare.
Afstande: Største afstand nord-syd og øst-vest er ca. 800 km.
Areal: 391.000 km2, altså 9 gange Danmarks størrelse.
Valuta:
De her oplysninger er kun aktuelle for det tidspunkt vi besøgte landet. De er allerede forældede. Landets økonomi er ved at bryde sammen, med en enorm inflation til følge. Officiel kurs eksisterer i realiteten ikke. Vi vekslede kun én gang til 'zim-dollars'. For 200 Pula (170 kroner) fik vi 6.000.000 zim-dollars. En frokost for to personer koster 2,5 mill. zim-dollars. I øvrigt betalte vi med US dollars. Hav rigelig med små sedler på 1 og 5 $. De kan ikke (eller vil ikke) give tilbage på større sedler. Klik for at se en seddel på 100.000 dollars. Bemærk udløbsdatoen.


Sikkerhed:
Læs om dette emne på de officielle hjemmesider. Vic Falls hvor vi boede er et forholdsvis fredeligt område og turister er godt bekyttede.

Klima: I den vestlige del er klimaet som i Botswana.


Transport: Da vi var på planlagt tur det meste af tiden havde vi kun en enkelt gang brug for selv at skaffe transport.
I Johannesburg hyrede vi en taxa via hotellet vi boede på. Vi fik et mobilnr. vi kunne kontakte chaufføren på så vi kunne blive hentet igen.


Dobbeltcheck altid hvem du kører med !
Bestil taxa gennem pålidelige kilder.
Tag aldrig tilfældige taxa´er på gaden.
Kør aldrig med lokale busser.
Det er de officielle advarsler.





Om aftenen spiste vi i en af de mange restauranter ved Nelson Mandela Centret i nærheden af hvor vi boede i Sandton i det nordlige Johannesburg. Det var indenfor gå afstand af hotellet og det er stort og virkelig et besøg værd. Her er stort set alle verdens mærkevarer repræsenteret med deres egen butik. Og der er et væld af spændende restauranter.
 


 

Vi kørte mere end 2500 kilometer.
Se kort over turen.
Billedet er fra Botswana hvor en flok elefanter krydser vejen.
Ruten vi fulgte gik fra Johannesburg op
gennem Botswana til Okawango deltaet.

Her overnattede vi i deltaet og gik på det man kalder 'bushwalks'. Det betyder at man går rundt og ser på dyrene i området i stedet for
at køre. Det er en meget intens oplevelse.

Vi så en mængde hjortearter og en hel del elefanter samt flodheste. Det sidste er en
meget betagende oplevelse.


Derfra gik turen videre til Chobe nationalpark mod nord ved Zambesi floden. Her kørte vi rundt i åben safari-bil. Såkaldt game-drive (kørsel efter vildt). Vi så mange dyr, både på safari kørslen og på sejlads på Zambezi floden.

Sidste del af turen boede vi i Vic Falls i Zimbabwe. Vandfaldene er en stor oplevelse og vi købte en rundflyvning i helikopter. En fantastisk oplevelse. Vi så også et par af vores rejsefæller springe bungy-jump fra broen. Med 110 meter er det et af verdens højeste spring.

 


 

På grænsen til ZambiaBefolkning og sprog:
Der er en fantastisk mangfoldighed af racer og der bliver talt mere end 30 sprog i området.
Gennem tiderne er der indvandret folkeslag fra alle de områder der i sin tid havde handel ad søvejen med det sydlige Afrika.
Man klarer sig fint med engelsk alle vegne men rigtig mange taler africaans (minder meget om hollandsk) og zulu.
Klik for en stump sang på africaans og lidt sang på zulu.

(Sangeren hedder Dozi og har udgivet en hel række album)

 


 

Victoria vandfaldene:
Eller i daglig tale 'Vic Falls' som er dannet af en vældig kløft i landskabet hvor Zambezi floden sender omkring 1.100 kubikmeter vand igennem i sekundet.
Vandfaldene har en samlet bredde på 1.700 meter, med cirka 1 kilometer i Zimbabwe og resten i Zambia.

I august er Zambezifloden på sit laveste niveau. Det betyder at vandfaldene ikke er så voldsomme.
Men det er en fordel da det ellers kan være vanskeligt at se dem på grund af de enorme skyer af vanddamp der står op fra dem.
 

 

Det kan anbefales at tage en regnjakke med, for man bliver meget våd.
Medbring også en plastikpose til kamera og videoudstyr.
 



Klima og natur:
Det sydlige afrika i august er meget behageligt med dagtemperaturer på omkring 30° C og nattemperaturer på amkring 10-15° C. Det er mærkbart varmere i den nordlige del af Botswana end i Johannesburg. Men det er jo også 1000 kilometer nærmere ækvator.
Naturen i den nordlige del af Botswana består for en stor del af steppe med græs og spredte buske og træer. På grund af årstiden var det hele jo noget tørt at se på men de første træer var begyndt at blomstre da vi kørte tilbage til Sydafrika i begyndelsen af september.
På sådan en tur ser man alle de dyr man kan drømme om; Løver, elefanter, giraffer og meget mere. Vi så også en masse fugle, cirka 75 arter ! Se billeder under Afrika fugle.

 

 

Diasshow fra Okavango i Botswana (10 minutter).

Klik på billedet nedenfor, for at starte dias-show med billeder fra vores ophold i Okavango-deltaet.
Diasshowet viser to dages ophold i deltaet, hvor vi går forskellige ture - Bush walks - morgen og aften.
Der er blandt andet billeder fra vores lejr. Alt hvad vi tog med ind i deltaet tog vi også med ud.
Som vi har læst i en anden forbindelse; Efterlad intet andet end dit fodaftryk !

Undervejs kommer vi meget tæt på dyrene. En enkelt gang alt for tæt - under 30 meter fra en enlig hanelefant.

Lydsiden er taget dels fra diverse musik-CD´er vi købte i Sydafrika og dels fra vores egne optagelser med den lille lydoptager beskrevet på siden "Kontakt" i menuen foroven.

God tur !